|
|
||
|
|
Hvem er vi? Konsulenthjælp i øjenhøjde Vi er fem konsulenter,
der sammen og hver for sig løser opgaver inden for udviklingsbistand.
Vi er et stærkt hold med tilsammen 35 års erfaring inden for dansk og
internationalt udviklingsarbejde. Især er vi specialister på børn og
unge, social udvikling, hiv/aids, seksuel og reproduktiv sundhed,
uddannelse samt udviklingskommunikation og -formidling. Vi er gode og effektive sparringspartnere. For os betyder det konsulenthjælp i øjenhøjde. Ægte engagement og et tæt samarbejde fra opgaven aftalen til den afleveres. Afsæt i aktuelle behov Med afsæt i jeres
aktuelle behov og problemstillinger løser vi mange forskelligartede
opgaver. Eksempelvis sikrer vi "alignment" med nationale
politikker, dokumentation og inddragelse af nyeste forskning til brug i
jeres ansøgninger. Vi designer Good Practice komponenter og diverse
undersøgelser. Vi udfører reviews og evalueringer. Og vi arrangerer
kurser og workshops i både Nord og Syd. Eller vi laver jeres nyhedsbrev
og opdaterer jeres hjemmeside. Vi er især glade for
at arbejde sammen med NGO’er i Danmark og i Syd, også gerne de mindre og mere uerfarne.
Og vi er glade for mindre opgaver - også med kort varsel – hvor vi kan
bidrage med et konkret og afgrænset input. Bred erfaring Vi har en bred
erfaring, bl.a. fra arbejde for danske og udenlandske NGO’er, Danida, konsulentfirmaer, FN programmer og Verdensbanken. Vi er velorienterede og
tager udgangspunkt i den nyeste viden og forskning. Vi er opdaterede på
nye nationale og internationale udviklingspolitikker og -tendenser, og er
hver især engagerede i praktisk udviklingsarbejde og ny
anvendelsesorienteret forskning. Vi har et stort og
velfungerende netværk blandt udviklingspraktikere, -forskere og
–formidlere samt andre konsulenter – et netværk som vi aktivt trækker
på, sparrer med og hyrer medkonsulenter fra, hvis der er brug for
det. Kvalitet og validitet Vi lægger stor vægt på kvalitet og validitet. Alle opgaver, vi påtager os, kvalitetstjekkes via mindst én kollega eller "peer-reviewer". |
![]() Annemette Danielsen |
![]() Lise Rosendal Østergaard |
||
![]() Birgitte Bruun |
||
![]() Anders Dahl |
||
![]() Lars Ask Røgilds |
||
|
|